Velkommen til supportive care for kræftpatienter og deres pårørende

Supportive care dækker over alt den understøttende behandling, du som kræftpatient eller som pårørende kan få brug for både under og efter et kræftforløb, hvad end det er hjælp fra en fysioterapeut, samtaler hos en psykolog eller økonomisk og juridisk vejledning. Og der er heldigvis rigtig meget information og hjælp at hente. Det betyder dog, at lige præcis den information, hjælp og vejledning du har brug for som kræftpatient eller pårørende, som regel skal findes på tværs af mange forskellige hjemmesider.

I stedet for at du skal lede mange steder, har vi med denne hjemmeside samlet relevante og vigtige informationer fra mange forskellige hjemmesider ét sted. Formålet er at hjælpe dig til et nemt og hurtigt overblik over generelle anbefalinger, hvad der findes af muligheder, og hvor du kan henvende dig eller læse mere for at få yderligere hjælp og information.